Efter at blive genforenet med Jane og have nydt vores elskede lufthavn, Kuala Lumpur i 5 min, forstroed jeg hurtigt at jeg havde begivet mig ud paa en 48 timers lang rejse, for at Jane ikke skulle rejse alene fra Kuala Lumpur, istedet for at bare have rejst 4 timer fra Melbourne til Auckland. Men hvad goer man ikke for sine venner, synes i hvert fald jeg fortjener 'friend of the day' skiltet de tog dage det tog mig at komme frem til Auckland.
De foerste dage gik med at koebe vintertoej, for det havde vi selvfoelig ikke med, i hvert fald ikke nok, for det var KOLDT, jeg mener virkelig KOLDT.
Der blev selvfoelig smidt en bytur ind, hvor jeg moedtes med min gamle veninde Amalie fra folkeskolen, som jeg ikke havde set i noget der ligner 6 aar.
efter to dage, hoppede vi ind i vores orange lyn af et rumskib at vaere, Pandora, og fes op til toppen at New Zealand, og noed hvert sekundt af vores lange rejse derop, for dette land er noget af det smukkeste mine oejne nogensinde vil komme til at opleve, er jeg sikker paa.
Orv, og her koerer man jo i den forkerte side af vejen, det gik smertefrit, altsaa efter den foerste time. Det foeltes uartigt, altsaa, som om vi gjorde noget ulovligt, det foeltes som om man skulle koere bil for foerste gag, manglede bare min koerelaeere Marianne, til at redde mig, ved at traede paa bremsen i en noedsituation. Heldigvis havde jeg en skrigende Jane(sirene) ved min side til og guide mig. Mere skraemmende var det dog da Jane skulle ind i bilen, for ikke nok med hun skulle koere i den forkerte side for foerste gang, men hun skulle ogsaa koere med automatgear for foerste gang. ARGH. Mit hjerte var paa overarbejde der.
Men vi overlevede de foerste par dage i vores pludselig MEGET lille spaceship, som foelses som om det bliver mindre og mindre for hver dag der gaar. Heldigvis er der ikke megen diskution, saa vi hygger og sover bare lidt taet.
Vi har indtil videre proevet, at faa vores bil laast ind paa en pakeringsplad for en nat, hvor vi matte soege husly hos en masse backpackere, kraemmet en af verdens storeste traeer, sprunget uf at et lyseroedt fly fra 4.6 kms hoejde, set hobbiton, hvor de filmede Lord of the rings, haft spaerret vores kreditkort, uden en krone paa lommen og maatte soege ly dybt inde i en skov 3 naetter i traek, indtil kortene blev aabnet igen( Vi er stadig rige, dont worry). Vaeret paa vinsmagning, gaaet rundt paa en aktiv vulkan, vaeret til en hangi, og se maori folket, vaeret oppe i en skyswing, og set mange smukke Nationalparker og andre fantastiske syn her paa New Zealand..
Det vaerste kommer naest, bungy! Jeg skal selvfoelig overgaa alle i min familie og tage det 134 m hoeje bungy jump, og min mave vender sig hver gang jeg taenker pa det. nu faar vi at se hvad der sker, i kan i hvert fald vaere sten sikker paa jeg laegger billeder ud i det sekundt det kommer til og ske, hvis det sker.
Pas godt paa jer selv indtil vi tales igen..
Ps. hvis jeg doer under mit bungyjump, gaar alle mine penge til min storebror <3 elsker dig.
PPs. Hvis jeg nu skulle doe, saa husk jeg elsker ogsaa min familie, specielt mor og far (<3), og alle mine venner og veninder.
PPPs. jeg haaber virkelig ikke jeg doer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar