The end of Bali

I mit sidste blog fortalte jeg lidt om politiet paa Bali. Jamen i denne er der skam mere. DE ER NOGLE R*VBANANER! Er blevet stoppet 2 gange mere, med stoerre og storre boeder, selvom jeg har mit koerekort med. Naar de ser hvidt, ser de dollartegn. (Saa har ligget paa stranden 20 timer om dagen for a blive sort som dem).
Men Slap da vaek fra en. Min soes (Min autralske adoptiv soester, hannah) og jeg skulle lige en tur ud og hente morgenbroed, vi fare vild, (selvfoelgelig!) og pludselig ud af det blaa kommer der en politimand med en vildt blik og grisk smil loebende ud foran vores knallert (Han saa sikkert sit snit til at vi skulle betale for hans lege tid med sin ladyboy). Men nok maa vaere nok, jeg drejer paa haandtaget, og fare lige igennem hans arm med 80 km i timen. Saa kan han laere det. Havde saa bare ikke regnet med han ville saette en soege auktion igang for at fange os. Han spaerrende alle udgange paa det storcenter vi var i, saa vi ikke ville kunne forlade med kallerten. Smarte som vi er, saetter vi os over paa en cafe, ringer til en lokal ven, Made, og ber ham om at komme og hente knallerten (Som heller ikke kunne starte da vi havde koert den helt toer for benzin, men vi var jo paa flugt, what to do?) Lang historie kort, morgenmadstid, blev til frokosttid, saa morgenbroedet blev gemt til naeste dag, Great succes.

For at fortsaette i den tragiske bane, saa blev jeg desvaerre ogsaa overfaldet med kniv en nat paa vej hjem fra byen af.
Kom gaaende sammen med en ven hjem fra byen af, og ca 50 m. foer mit hotel, kommer to gutter paa motorcykel og snitter hele ryggen af min bluse over, sammen med jernkaeden paa tasken jeg havde med. Saa mit nye kamera er paa det sorte marked i Kuta. Det blev 25 dage gammel, R.I.P. on to the 6th one.
Det var en rigtig soergelig oplevelse, men maa taernkte optimistisk og vaere glad for at jeg ikke kom til skade. Min lokale ven Yanto, har engang for mange aar tilbage vaeret taske tyv, og fortalte at turister normalt kommer slemt tilskade under disse overfald. Saa gudskelov er jeg stadig hel.
Fejrede min overlevelse med at faa tatoveret nogle kloge ord paa kroppen dagen efter.

Ellers skete der det fantastiske at Jane Jensen dukkede hel op i lufthavnen, saa har nydt hvert et oejeblik i hendes selskab :) Naar man altsaa ikke venter, for hun er jo evig langsom. Men vi er jo et par nu, og der skal arbjedes mere paa tingene, end naar man er solo.

Ellers gik turen mod Chiang Mai d. 9/7/10 - to be continued.