Efter en utrolig lang "hjem" rejse fra Auckland, tilbage til Asien, mit hjem. Ankom vi til Kuala Lumpur, og ved i nu hvad, efter at have sovet med 4 troejer og 7 par sokker paa hver nat i 40 dage, saa saa jeg sku frem til og komme til og svede lidt(meget) igen.
Men Malaysia betyder et farvel til min smukke Jane, men et glaedeligt goddag til min elskede mor, saa taarene skulle nok se dagslys her i Malaysia.
Dagen efter min ankomst tog jeg med Jane ud til LCCT (som bogstavlig talt er mit hjem), for at underholde hende og sende hende sikkert ud i den farlige verden (Thailand, foej). Der blev udvaekslet nok 89 krammere og jeg elsker dig foer hun var ude af syne.
Derefter maatte jeg pudse naesen og komme videre til Kuala lumpurs anden lufthavn, KILA, bare for at goere det hele lettere for mig, ik.
Det ventede jeg spaendt paa om de vilel lukke min mor ind i landet.. og vupti, efter 3 timers venten, som kom der en bleg dansker til syne. Det var sku min mor. Faktastisk, aldrig har jeg vaeret mere stolt.
Saa kunne eventyret begynde endnu engang..
fredag den 8. oktober 2010
Den sidste halvdel af vores New Zealand roadtrip
Saa siden jeg sidst opdaterede jer om mine bedrifter ude i den store verden, har jeg sat livet paa spil et PAR gange, jeg skal jo helst leve livet i overhaelingsbanen.
Men som i nok ved blev mit kreditkort lukket da visa jo har en graense paa haevning i udlandet der hedder 20.000 kr. pr mdr. Det maatte jeg devaerre overstige. Det resulterede i vi maatte tage ud og jo i en skov, og leve af de mad rester vi nu kunne finde i resturanternes baggaard (aaaarh, men taet paa). Saa da vi toeffede rundt i Wanaka, (som by the way, er den dejligeste by paa New Zealand) i deres kaempe storcenter med 6 butikker, kommer vi forbi en franforrestning.. hm, vi kigger og ender med at bruge hver en krone af de side moenter vi vi har tilbage, til at koebe gran, for stikning vil hel sikkert slukke toesten og sulten, dog ikke, men kedsomheden draebte den fuldstaendig. Vi maate dog leve med de ikke laengere var soede fyre der kom og hyggesnakkede med gamle damer.. det var nu ogsaa ret, saa kunne de jo give os et tip eller to.
Efter 3 dage dybt inde i skoven, faar vi aabnet vores kort, og tjekker ind paa en fantastisk campingplads. Hvor vi ikke hedder Anja og Jane men 'the knitting girls', og naar vi moeder folk siger de ikke laengere 'how are you' men 'hows the knittig going'.. super.. har altid ville vaere kendt som strikke pigen. Why not siger jeg bare, vi holder sku fast i traditionerne.
Efter nogle dage kommer en gut vi har hilst paa nogle gange hen og spoerg meget direkte ' how OLD are you guys?' ehm.. det var saa der jeg valgte at saette min kaempe flaske vodka paa bordet og vise dem hvor gammel jeg var istedet.
Naeste stop blev saa Queenstown, som mest af alt er kendt for deres bungyjump, nemlig nevis bungy, som er et bungy imellem to bjerge med 134 m frit fald. YES MAN.. Intet mindre kan goere det for mig. Det skal lige pointeres, jeg er typen der koere i overhaelingsbanen over storebaelt med 50 km i timen, men for at vaere laengs mulig vaek fra kanten. Jeg kan ikke doeje hoejder og graeder bare jeg skal over den mindste bro. Saa selvfoelgelig skal jeg tage et bungy paa 134 m. det jo klart.
Saa i 3 dage gik jeg ind for at booke og gik ud igen uden en billet, for naar du foerst har lagt dine smaa 1200 kr, saa faar du dem sku ikke tilbage, bare fordi du er svag. Saa hm.. jeg lukkede oejene og koerte kortet igennem.
Lige derefter gik jeg og ventede paa sommerfuglene ville dukke op og toturere min mave, men nej, intet. Ikke engang da jeg stod ude i det lille staal skur der haenger imellem de to bjerge i et staalreb. Men da jeg fik spaendt rebet om benene, se der som de, og de baskede ikke kun med vingerne, de smaa sommerfugle braekkede sig inde i mig og rev mine organer til blods. AD.. AD.. det var de laengeste 2 meter jeg nogenside har gaaet. FOEJ. da jeg stod paa platformen gik min hjerne helt i staa, de eneste der for igennem hovedet var "Anja, du doer sku da i det mindste med det samme hvis du rammer jorden" og hop. Lad mig se hvad der sker.
WOP WOP
Jeg fucking overlevede og er siden da aabenbart blevet en adrenalinjunkie. Skulle jo lige proeve krafter med verdens hoejeste gynge der har 70 meters frit fald.. og det skulle goeres paa hovedet.. WOOOOOOOOOOOP
Naeste stop Kina, verdens hoejeste bungyjump..
Men som i nok ved blev mit kreditkort lukket da visa jo har en graense paa haevning i udlandet der hedder 20.000 kr. pr mdr. Det maatte jeg devaerre overstige. Det resulterede i vi maatte tage ud og jo i en skov, og leve af de mad rester vi nu kunne finde i resturanternes baggaard (aaaarh, men taet paa). Saa da vi toeffede rundt i Wanaka, (som by the way, er den dejligeste by paa New Zealand) i deres kaempe storcenter med 6 butikker, kommer vi forbi en franforrestning.. hm, vi kigger og ender med at bruge hver en krone af de side moenter vi vi har tilbage, til at koebe gran, for stikning vil hel sikkert slukke toesten og sulten, dog ikke, men kedsomheden draebte den fuldstaendig. Vi maate dog leve med de ikke laengere var soede fyre der kom og hyggesnakkede med gamle damer.. det var nu ogsaa ret, saa kunne de jo give os et tip eller to.
Efter 3 dage dybt inde i skoven, faar vi aabnet vores kort, og tjekker ind paa en fantastisk campingplads. Hvor vi ikke hedder Anja og Jane men 'the knitting girls', og naar vi moeder folk siger de ikke laengere 'how are you' men 'hows the knittig going'.. super.. har altid ville vaere kendt som strikke pigen. Why not siger jeg bare, vi holder sku fast i traditionerne.
Efter nogle dage kommer en gut vi har hilst paa nogle gange hen og spoerg meget direkte ' how OLD are you guys?' ehm.. det var saa der jeg valgte at saette min kaempe flaske vodka paa bordet og vise dem hvor gammel jeg var istedet.
Naeste stop blev saa Queenstown, som mest af alt er kendt for deres bungyjump, nemlig nevis bungy, som er et bungy imellem to bjerge med 134 m frit fald. YES MAN.. Intet mindre kan goere det for mig. Det skal lige pointeres, jeg er typen der koere i overhaelingsbanen over storebaelt med 50 km i timen, men for at vaere laengs mulig vaek fra kanten. Jeg kan ikke doeje hoejder og graeder bare jeg skal over den mindste bro. Saa selvfoelgelig skal jeg tage et bungy paa 134 m. det jo klart.
Saa i 3 dage gik jeg ind for at booke og gik ud igen uden en billet, for naar du foerst har lagt dine smaa 1200 kr, saa faar du dem sku ikke tilbage, bare fordi du er svag. Saa hm.. jeg lukkede oejene og koerte kortet igennem.
Lige derefter gik jeg og ventede paa sommerfuglene ville dukke op og toturere min mave, men nej, intet. Ikke engang da jeg stod ude i det lille staal skur der haenger imellem de to bjerge i et staalreb. Men da jeg fik spaendt rebet om benene, se der som de, og de baskede ikke kun med vingerne, de smaa sommerfugle braekkede sig inde i mig og rev mine organer til blods. AD.. AD.. det var de laengeste 2 meter jeg nogenside har gaaet. FOEJ. da jeg stod paa platformen gik min hjerne helt i staa, de eneste der for igennem hovedet var "Anja, du doer sku da i det mindste med det samme hvis du rammer jorden" og hop. Lad mig se hvad der sker.
WOP WOP
Jeg fucking overlevede og er siden da aabenbart blevet en adrenalinjunkie. Skulle jo lige proeve krafter med verdens hoejeste gynge der har 70 meters frit fald.. og det skulle goeres paa hovedet.. WOOOOOOOOOOOP
Naeste stop Kina, verdens hoejeste bungyjump..
Abonner på:
Opslag (Atom)